Tomt auditorie

Erhvervsakademierne tvunget til at afvise studerende – må ikke optage flere

Flere danske erhvervsakademier oplever, at de er nødt til at afvise ellers kvalificerede ansøgere, og det er noget skidt. For både erhvervslivet, erhvervsakademierne og de studerende efterspørger flere pladser – men lige nu er de begrænsede af en forældet reguleringsmodel fra 2014.

Joakim B. Frandsen

I 2030 står det danske erhvervsliv og mangler 19.000 ansatte indenfor IT-branchen. Denne efterspørgsel vil imidlertid kunne imødegås ved at uddanne flere med baggrund indenfor netop IT-branchen, men det forhindrer en model fra 2014.

Således bliver de danske erhvervsakademier hvert år nødt til at afvise adskillige ansøgere, som ellers er kvalificerede nok til at komme ind på studiet. Sådan siger Niels Egelund, rektor ved IBA Erhvervsakademi Kolding, og formand for Danske Erhvervsakademiers Rektorkollegium.

”Det er meget utilfredsstillende, og hele sektoren har den holdning, at det er et stort problem.”

Et eksempel på de mange afviste ansøgere ses blandt andet ved Erhvervsakademi Dania, Randers, hvor man i år har afvist 70 ud af 96 ansøgere på bacheloruddannelsen International Hospitality management, der er en overbygning til de korte videregående uddannelser, som man tilbyder.

”Det er forfærdeligt, for det er ansøgere, som vi selv mener, at vi har plads til. I stedet for at videreuddanne og dygtiggøre sig hos os, så risikerer de at ryge ud i arbejdsløshed. Især i disse coronatider”, siger kommunikations- og marketingschef ved Dania, Niels Søndergaard.

10 år gamle beskæftigelsestal og forældet reguleringsmodel

Modellen, det gør, at erhvervsakademierne bliver nødt til at afvise kvalificerede ansøgere, som de ellers gerne ville have optaget, blev vedtaget i 2014 under den daværende uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. Baggrunden for det begrænsede antal uddannelsespladser, den såkaldte dimensionering, gemmer sig i ledighedstallene på arbejdsmarkedet.

Altså bliver antallet af optagede ansøgere bestemt ud fra, hvordan beskæftigelsen indenfor faget er på arbejdsmarkedet. Men de tal, som i 2014 dannede baggrund for antallet af optagede på uddannelserne, er de samme, som man bruger i dag – og det er der flere problemer i, hvis man spørger Christian Mathiasen, rektor ved Erhvervsakademi Aarhus.

”Tallene er 10 år gamle. De er forældede for længst, og især indenfor IT-uddannelserne, hvor så gamle tal ikke kan fortælle om den reelle efterspørgsel, der er på arbejdsmarkedet”.

Et andet problem, der bliver fremhævet blandt de danske erhvervsakademier, er det faktum, at dimensioneringen, altså reguleringen af det antal optagede studerende, man må have, bliver bestemt nationalt. Det vil altså sige, at man fra uddannelsesministeriets side kigger på de nationale beskæftigelsestal indenfor uddannelsesområderne, når man bestemmer, hvor mange ansøgere de enkelte akademier må optage.

”Man regner ud fra et nationalt arbejdsmarked, der ikke findes. Der kan være kæmpe store regionale forskelle på, hvordan ledigheden er indenfor et bestemt erhverv”, siger Niels Egelund.

Mens Christian Mathiasen stemmer i.

”I princippet kan mine kolleger i Randers og Kolding blive straffet for, at vi i Aarhus uddanner for mange i forhold til efterspørgslen på arbejdsmarkedet i mit nærområde. Det er ikke fair”.

Læs også: Perfekthedskultur skyld i stigende stres blandt studerende

Erhvervsakademierne står klar med egen løsning

Problemet kan dog sagtens løses, hvis man spørger erhvervsakademierne. For det første handler det om, at man fra politisk side skal have opdateret de beskæftigelsestal, som man i uddannelsessystemet tager udgangspunkt i. Den anden del af løsning ligger i, at man på de enkelte uddannelsesinstitutioner selv skal have lov til at bestemme, hvor mange ansøgere, man skal tage ind.

”Vi har ingen interesse i at producere til lager. Vi skal producere attraktive studerende, som kan betjene den enorme efterspørgsel, der er i erhvervslivet”, siger Niels Egelund.

At erhvervsakademierne ikke har lyst til at producere til lager, hænger ligeledes sammen med det økonomiske incitament, de har for ikke at uddanne studerende til arbejdsløshed. Således får erhvervsakademierne gennemsnitsligt 55.000 kroner per studerende, som de har på uddannelsen. I 2019 blev det bestemt, at 4 % af det beløb dog er betinget af, at de studerende er i arbejde ni måneder efter endt uddannelse. Et beløb, som ikke er ubetydeligt, når man tager antallet af fuldtidsstuderende på erhvervsakademierne i betragtning.

Niels Søndergaard kan sagtens nikke genkendende til efterspørgslen fra erhvervslivet, og fortæller selv om de erfaringer, de har i Randers.

”Vi har studerende, der bliver headhuntet af erhvervslivet allerede inden, de er færdige med at studere. Erhvervslivet skriger på kvalificeret arbejdskraft, men vi kan ikke leve op til efterspørgslen. Det er jo vores fornemmeste opgave”, udtaler han.

Og til spørgsmålet om, hvordan de enkelte erhvervsakademier skal reguleres, hvis de ikke selv kan finde ud af at administrere selvbestemmelsen, er Niels Søndergaard klar i tonen.

Så må politikerne regulere. Det er jo sådan set okay, at der er en begrænsning, hvis ledigheden er for stor. Det er bare ikke tilfældet lige nu”, siger Niels Søndergaard.

Politisk velvilje – men manglende aktivitet

Selvom løsningen umiddelbart er lige til, så er der ikke nogen foreløbige tegn på, at ændringen kommer indenfor den kommende tid. Således oplever erhvervsakademierne, at der er politisk vilje til at få gjort noget ved problemet, men at forhandlinger flere gange er blevet tilsidesat – senest i forbindelse med coronaudbruddet i marts.

”Den er blevet skudt til hjørne flere gange”, siger Christian Mathiasen.

Vi har forsøgt at få en kommentar fra uddannelsesordførerne fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, men ingen af disse har vendt tilbage på vores forespørgsel.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.