Guide til effektiv træning – uden at dræne din SU

Savner du en effektiv måde at træne på, som både er tidsbesparende, ligetil og skånsom mod din SU?
Mangler du viden og motivation til at komme i gang – og til at holde din træning ved lige? Her får du
nogle praktiske råd, som kan være dig til stor nytte.

Artiklen er leveret og sponsoreret af Fit&Sund Aarhus C

Du ved garanteret, at træning er godt for både din fysiske og mentale sundhed. Men det er ikke altid nemt at motivere sig til at komme afsted. Den gode nyhed er, at det ikke kræver en halvmaraton for at blive frisket op i hoved og krop. Ofte kan en gåtur på 10 til 20 minutter være både forfriskende og give mere velvære.

Derudover bugner internettet med mange slags hjemmetræningsvideoer, som man kan se helt gratis. Man skal dog tage højde for visse ting, hvis man vil bruge disse videoer:

  1. Kvaliteten af indholdet kan variere. Vær kritisk. Ikke alle er lige gode til at formidle korrekt træning
  2. Pas på med at starte for hårdt ud. Træningen skal ikke føles alt for svær eller være demotiverende.
    En behersket opstart gør, at du i langt højere grad undgår skader eller at din træningsinteresse bliver hæmmet
  3. Udfør styrkeøvelser langsomt. Det er dét, der gør, at musklen bliver godt og grundig ’slidt’, så den derefter bygger sig selv ekstra stor op igen
  4. Efter nogle ugers træning kan du overveje langsomt at bygge oven på. Fx med længere cardiotræning eller flere kilo og mere modstand i styrkeøvelserne.


Undervurdér ikke, hvad et fitnesshus kan gøre for dig

Det er bedst, hvis man får rørt sig ordentligt i alle de større muskelgrupper i løbet af ugen. Her kan det være en fordel at komme i et fitnesshus, som har nye kvalitetsmaskiner til en optimal omgang styrke- og konditionstræning. Mange fitnesshuse har studierabat, så det behøver ikke koste en bondegård for din SU.

Desuden er det en god investering i længden for dit helbred og din evne til at fokusere, blandt andet når du skal studere. Ved Fit&Sund i Aarhus C kan du fx træne både styrke-, cardio- og holdtræning for 191 kr. pr. måned. Du kan blive medlem allerede i dag.

Fit&Sund er kendt for at have flotte, rene faciliteter og et trygt og behageligt træningsmiljø uden kø ved maskinerne. Oven i dette har de lige fået et nyt og hyggeligt caféområde med gratis wi-fi og kvalitetskaffe – man kan endda få iskaffe.


Tålmodighed og gode spisevaner

Husk, hav tålmodighed i din træning og afvent resultaterne. Og træn med mindst to dages mellemrum i starten, så både dine muskler og led kan nå at restituere. Vidste du fx, at dine ledbånd tager ca. dobbelt så lang tid om at komme sig efter en træning i forhold til dine muskler?

Nogle fitnesshuse har også tilknyttet en diætist, som giver dig mulighed for at få vejledning til, hvordan du spiser mere optimalt i forhold til din træning – uden at du skal på kur eller andre kedelige ting.

Du ønskes en rigtig god træning herfra!