Hackschooling – Fremtidens skole eller farligt fænomen?
Selvom fænomenet hackschooling har været diskuteret i Danmark i nogle år, er det nok stadig de færreste, der ved, hvad det betyder. Kan man virkelig uddanne sig selv udenom de etablerede uddannelsesinstitutioner? ”Der er helt klart store usikkerheder forbundet med det”, mener ekspert.
Tanja Hall er stifter af Fremtidsfabrikken, et sted der siden 2012 har specialiseret sig i viden i den såkaldte generation Z – børn født mellem 1994-2004. Hun stiftede første gang bekendtskab med begrebet hackschooling for seks år siden.
Her foretog Fremtidsfabrikken en række undersøgelser for tænketanken DEA i forbindelse med et oplæg om fremtidens uddannelser. De rekrutterede 52 unge, der netop var blevet færdig med deres ungdomsuddannelser.
”Her stødte vi på fænomenet for første gang. Et par af de rekrutterede havde tårnhøje karakterer og var oplagte til at søge videre på universitet. Men det havde de fravalgt, de ville hellere uddanne sig på egen hånd”, siger Tanja Hall.
Det var af forskellige årsager, at de unge 12-tals-elever ikke ville videre på universitet.
”Nogens oplevelse var, at uddannelsessystemet ikke var oppe i gear dengang”.
Et par af de rekrutterede var heller ikke tilhængere af den envejslæring, de mente foregik til forelæsningerne på de etablerede uddannelser.
”I de læringsmiljøer, som hackschoolerne bevæger sig i, oplever de en langt højere interaktion med hinanden”.
Ikke helt ufarligt
Det er dog ikke uden risici, at nogle unge vælger at skrotte de etablerede uddannelsesinstitutioner, mener Tanja Hall. Hun er i sit arbejde med hackschoolere blevet klogere på en lang række usikkerheder forbundet med fænomenet.
”Der er en meget høj risiko forbundet med hackschooling. Hvis du for eksempel tager et kursus i kunstig intelligens hos Google, så er det svært at forestille sig, at du bliver undervist i de skyggesider, der kan være forbundet med emnet”.
Tanja Hall fortsætter:
”Der har de klassiske uddannelsesinstitutioner i langt højere grad en kritisk tilgang til undervisningen. Rigtig mange hackschoolere tager også små kurser på YouTube, og der kan godt være langt imellem saglig viden. De risikerer at tilegne sig viden, der ikke er kritisk nok”.
I marts 2020 lukkede de danske skoler ned på grund af den verdensomspændte coronapandemi. Det har betydet, at uddannelsesinstitutionerne har været nødsaget til at tænke ud af boksen, når eleverne skulle undervises hjemmefra. Men for hackschoolere er onlineundervisning hjemme i stuen ikke noget nyt, det er nemlig på den måde, de fleste hackschoolere uddanner sig selv på. Tanja Hall mener også, at de etablerede uddannelsesinstitutioner kan trække på hackschoolernes måde at uddanne sig på.
Læs også: Erhvervsakademier tvunget til at afvise studerende
”Mange danske virksomheder efterlyser unge, der kan tage ansvar. Det er faktisk en stor udfordring for dem. Ved at tage sit studie seriøst, viser man jo også, at man er ansvarsbevidst”.
I den anden ende af lejren
Det er dog ikke kun de unge, der ligger i toppen af karakterskalaen, der kan føle sig fristet til at hackschoole sig. Ifølge Tanja Hall er der også en stor gruppe hackschoolere, som ikke har høje nok karakterer til at komme ind på drømmestudiet og derfor ser sig om efter alternativer. Også andre udfordringer kan betyde, at særlige grupper ikke egner sig til at sidde i et klasselokale.
”Det kan være på grund af en diagnose. Autisme, ADHD eller noget andet der gør, at de ikke kan kapere at sidde i et klasselokale”
Men for netop den gruppe af hackschoolere er opbakningen hjemmefra altafgørende, mener Tanja Hall.
”Hvis de ikke får den rigtige støtte fra forældrene eller en stabil studievejleder, så kan vi se, at det ofte går galt for den unge. De er afhængige af et meget ressourcestærkt netværk”.
Danske virksomheder er ikke klar
På de traditionelle uddannelser står man ved uddannelsens afslutning med et eksamensbevis i hånden. Det fungerer for de færdiguddannede som en adgangsbillet til arbejdsmarkedet. Men for en hackschooler ser det anderledes ud. Her er ingen håndfaste beviser på, at vedkommende har gennemført en uddannelse. Det kan blive et problem for de unge, der vælger hackschooling, for ifølge Tanja Hall er danske virksomheder endnu ikke klar til at tage imod hackschoolere.
”Ofte bevæger hackschoolere sig i miljøer, hvor de forsøger at starte egne virksomheder op. Her er mit indtryk, at der er stor respekt for dem. Men jeg fornemmer ikke, at de etablerede danske virksomheder står med åbne arme”.
Hvis man er nysgerrig på begrebet hackschooling og ønsker at prøve kræfter med det selv, men synes det lyder lige lovlig voldsomt at skrotte uddannelsen fuldstændig, findes der er mere sikker mellemvej.
”Mange danske virksomheder efterlyser unge, der kan tage ansvar for deres udvikling. Man kan godt hackschoole sig sideløbende med, at man er tilknyttet en mere traditionel uddannelse. Det behøver ikke at være fuldkomment radikalt, man kan også bare tage et par kurser i fritiden”, siger Tanja Hall.