Selskabsformen IVS
Rundt om selskabsformen IVS
Selskabsformen IVS var tiltænkt at styrke iværksætteriet i Danmark, fordi det med indførelsen blev både billigere og lettere for iværksættere at stifte virksomhed. Det har senere vist sig også at have store negative følgevirkninger – i hvert fald hvis man har det offentliges briller på. I mange tilfælde er det nemlig dem, der ender med regningen for et konkursramt iværksætterselskab. Vi har taget en snak med Troels Michael Lilja, der er lektor på CBS, om afskaffelsen af IVS og meget mere.
Som du allerede ved, har politikerne valgt at afskaffe selskabsformen IVS, fordi man oplevede større negative følgevirkninger, end man havde forventet...
… ”Allerede der bliver det en mærkelig diskussion. For da man indførte iværksætterselskaber, der forventede man ikke noget. I forarbejdet til loven har man faktisk ikke sagt: ’hvad forventer vi?’ Og det er ellers meget normalt at gøre, når man indfører en ny selskabsvariant, som tilfældet var her. Man har bare indført det her efter tysk forbillede uden egentlig at sige, at der ville ske noget bestemt. Så alene retorikken i, at det er gået anderledes end forventet, det kan man i hvert fald ikke sige.”
Burde man ikke også kigge på, hvad iværksætterselskaberne kan bidrage med?
“Jo, når man beslutter sig for at afskaffe IVS som selskabsform, fordi det koster det offentlige en stor pose penge, så er man også nødt til at se på, hvad de genererer til statskassen. For det mener jeg, man har glemt i denne situation. De bidrager med en pæn omsætning i samfundet og en pæn tilgang af arbejdspladser. Et iværksætterselskab skal ses som en investering i fremtiden. Jeg tror, vi alle kender til spillet ’Subway Surfers’, som er blevet udviklet af et dansk firma, som startede med at blive stiftet som et IVS. De fik en millionomsætning på rekordtid, og der kan man virkelig snakke om, at iværksætterselskabet kom til sin ret. Firmaet er siden blevet omstiftet til anpartsselskab og derefter aktieselskab. Sådan et selskab genererer så mange skatteindtægter, at det kan retfærdiggøre relativt mange startups, som ikke kommer så langt.”
Ifølge en rapport fra Erhvervsstyrelsen bunder problemet vel i, at det offentlige ender med regningen, når iværksætterselskaber går konkurs eller bliver tvangsopløst?
“Rapporten er tosporet på den måde, at den behandler andre selskabsformer ud over IVS. Hvis man kigger på tallene, kan det godt være at iværksætterselskaberne har kostet noget, og de har noget gæld ved skat. Men hvis man ser på selskaber, der skylder penge, så er anpartsselskaberne faktisk værre på alle de parametre, som man måler på. Det er ret interessant, når man siger, at IVS skal afskaffes. Så burde man jo egentlig også afskaffe APS, men det tror jeg nu ikke, at der er ret mange, der er klar til.”
Hvad har været det gode ved IVS?
“Det gode er, at det helt sikkert har gjort, at der er kommet flere iværksættere. Det, vi ser på uddannelsesinstitutionerne, er, at der tidligere var rigtig mange, der sad med en idé, men som ikke turde springe ud i det, fordi IVS endnu ikke eksisterede. Men der er rigtig mange af dem, som nu prøver det af under studietiden. Og der er undersøgelser fra andre dele af verden, der viser, at det tyder på, at hvis man kommer i gang med iværksætteri på et tidligt tidspunkt, så er der en meget større chance for, at man ender med at forblive iværksætter. Rigtigt iværksætteri er jo, at du har en idé, som du prøver af. Og så ser du, om det kan bære. Det er det, vi forhåbentligt skal leve af i fremtiden, og derfor er det så vigtigt, at de gode idéer, som de unge mennesker er så gode til at få, får lov til at blive prøvet af.”
Kan det blive en stopklods for iværksættere, at de nu er nødsaget til at stifte et Anpartsselskab med et kapitalkrav på 40.000 kr.?
“Vi har i hvert fald set et dramatisk fald i antallet af nye stiftelser, siden man sløjfede denne selskabsform i april måned.”
Var det den rigtige beslutning af afskaffe selskabsformen IVS?
“Jeg synes personligt, at man skulle have udviklet på selskabsformen i stedet for at afskaffe den. For når man ser på andre lande med lignende selskabsformer, så har det fungeret for dem. Kontrollen med iværsætterselskaber har været for lille i Danmark. Måske har konstruktionen været forkert. I Luxemborg har man f.eks. sagt, at der kun må stiftes et selskab per person. Man burde have være inde og undersøge, hvordan man kunne forbedre denne selskabsvej i stedet for og så lade sig inspirere af det, man har i f.eks. Tyskland, Belgien og Luxemborg. Det kunne være interessant at inddrage erfaringer fra andre europæiske lande og lave en undersøgelse af, hvordan det går de her steder.”
Hvilke konsekvenser kunne man forestille sig, at det kommer til at have for iværksætteri i Danmark?
“Det, man kan håbe på, er, at iværksætterne beslutter sig for at skaffe de 40.000 kr., som det kræves for at stifte et anpartsselskab.”
Hvordan skal det forstås, at man ikke hæfter personligt i et IVS?
“Der er mange, der misforstår det her med, at man ikke hæfter personligt. For det gør man lidt alligevel, eller man kan i hvert fald risikere at komme til det. Hvis en person, der sidder som direktør i sit iværksætterselskab, ikke gør, hvad forventes af en leder, så kan personen pålægges erstatningsansvar. Så det er altså ikke gratis at lave åbenbare fejl. Her snakker man om håbløshedstidspunktet. Det er tidspunktet, hvor direktøren burde indse, at en konkursbegæring er nødsaget, fordi det bliver ved med at gå rigtig dårligt for virksomheden. Hvis ejeren fortsætter i samme spor et stykke tid efter håbløshedstidspunktet, så kan personen komme til at hæfte personligt på grund af sit erstatningsansvar.“
Er der andre muligheder for iværksætterne?
“Ja, det er der. Som det er lige nu, er vi en del af Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne. Og både i Grønland og på Færøerne er det muligt at lave et IVF, som det hedder hos dem. Der har man taget den danske lov om iværksætterselskaber og overført den til sig selv. Og det betyder faktisk, at danske iværksættere kan vælge at stifte et færøsk IVF og så drive virksomhed her i Danmark igennem det. Og det er selvfølgelig helt lovligt, men det er der dog ikke mange, der er opmærksomme på endnu. Og det kan iværksætterne endda også gøre i andre EU-lande, der har samme selskabsform. Så kan de drive virksomhed fra en filial i Danmark.”