Testpanelet tester: brune værtshuse i Randers

Frederik Bregndahl

Hvordan går det, når en aarhusianer, en fynbo og en sønderjyde for første gang besøger Randers på en vaskeægte pubcrawl? Tre medlemmer af testpanelet drog fra Aarhus mod Randers for at teste fordomme, værtshuse og øl fra Thor. På forhånd havde en tynd research på Google, TripAdvisor og Yelp dannet grundlag for en liste med brune værtshuse, vi ønskede at besøge på turen. Det viste sig at blive langt fra aktuelt.

Da vi hoppede af toget ved Randers Station, satte vi kursen mod Café von Hatten, der skulle danne ramme for turens første besøg. Men tørsten var for stor og afstanden til andre værtshuse for lille. På fortovet stod et stort reklameskilt fra Thor, og vi blev fristet. Turens egentlig første stop endte derfor med at blive Bykroen.


Hos Bykroen blev vi budt velkommen af både bartenderen og gæsterne i baren. Der var otte mand i barstolene, og på den anden side af disken var en kromutter center of attention. Vi satte os i afdelingen længst væk fra døren. Her var væggene malet i en tilrøget orange farve og fyldt med de klassiske reklameskilte fra Tuborg og Thor.

Vi besluttede os for at bestille tre kolde, og efter en mindre flirt mellem fynboen og et logo fra Odense Classic i køleskabet, fastslog en gæst i baren hurtigt, at vi altså skulle have en Thor, når nu vi var i Randers. Sådan var det! 20 kroner for en kold flaske fra kassen. Hvis man betaler med kort, var det dog velset at købe for mindst 100 kroner. I den anden halvdel af lokalet kunne man trække i den enarmede tyveknægt eller spilde øl udover et billardbord. Her var der noget så frækt som en New Yorker-væg.

Fra vores sæder kunne vi se en lille gårdhave til de varme sommerdage. Stemningen var hjemlig – faktisk så hjemlig, at en kvinde i baren hev sin rullemaskine frem og begyndte at hjemmerulle cigaretter – mens samtalen naturligvis kørte upåvirket videre. Selvom man måtte ryge i alle afkroge, var luften ikke ubehagelig. Musikken mindede om noget fra 70’erne med et amerikansk country-præg. Selvom det ikke skræmte os væk, skulle vi videre på turen.

Bykroen
Èn Thor: 20 kroner
Betalingsform: Kontant, kort og MobilePay
Musik: Amerikansk fra 70’erne
Spil: Billard og enarmet tyveknægt
Fadøl: ????


Heldigvis var gåturen til næste stop ikke særlig lang. Faktisk ligger Ullas Bodega som decideret nabo til og deler adresse med Bykroen. På Ullas Bodega kostede en Classic fra Thor kun 15 kroner, som skulle betales på MobilePay eller kontant. Baren var lidt mindre fyldt end hos naboen, til trods for at øllen er billigere. Der sad fire mand i baren, og de resterende 25 pladser ved bordene var tomme. Væggene var præget af forskellige tilbud til Ullas gæster. Især bed vi mærke i tilbuddet om fællesspisning til 30 kroner. Det foregår hver tirsdag, men man skal huske at tilmelde sig senest mandag klokken 16.

Ullas Bodega

Ullas Bodega var heller ikke tilrøget, så man ikke kunne holde ud at trække vejret. Til gengæld var stemningen generelt enormt hyggelig med Randers FC-trøjer i loftet og en hundekurv i hjørnet. I dagstimerne bor hundene Bølle og Liv hos Ullas Bodega. Og netop Ulla lagde også et visit forbi. Ganske vist som gæst, men det gjorde ikke oplevelsen mindre.

I baren sad også to herrer, der kunne genkende os fra første stop. De kom fra en lokal ølklub og havde netop haft generalforsamling. Da de hørte om projektet, vendte deres engagement fuldstændig op og ned på vores plan. De skulle med, og de skulle vise os toppen af poppen i brune værtshuse i Randers.Ullas Bodega


Ullas Bodega
Èn Thor: 15 kroner
Betalingsform: Kontant og MobilePay
Musik: Radio Alfa
Spil: Billard
Fadøl: ???

De to ølentusiaster tog os i hånden. Vi skulle nu ud på rutens længste
stræk, der gik fra Ullas Bodega til Svend Trøst. Vi nærmede os også Sankt Markus Kirke og det, vi blev introduceret til som Den Randrusianske Dødsrute – en tur rundt om kirken med kun en håndfuld bygninger mellem beverdingerne. På Svend Trøst var der voksdug på alle borde. Lokalerne var større end de tidligere besøgte, og der var plads til at boltre sig med mulighed for at spille billard, bordfodbold eller dart.

Svend Trøst

Der var næsten frit valg mellem de mere end 50 siddepladser, men man kunne med fordel placere sig tæt på hjørnerne, hvor gamle ghettoblastere udgjorde højttalere. Her blev der spillet gamle kro-klassikere som Thomas Helmig, Bamse og Kim Larsen. Vi blev især fanget af Bamses I en lille båd, der gynger, hvor citatet ”Jeg kan ikke gå på vandet” var meget sigende for toiletforholdene. Her var pissoiret allerede inden klokken 20 en halv centimeter fra at flyde over.

Røgen på Svend Trøst var tyk og kraftigere end hos de andre besøg. Baren var hovedsageligt fyldt med kvinder i noget nær deres bedste alder. De kunne heller ikke dy sig fra det unge publikum og fik sendt os afsted med en håndfuld kække kommentarer. Om de var rettet mod testpanelet eller de to ølentusiaster vides ikke med sikkerhed.

Svend Trøst
Èn Thor: 18 kroner
Betalingsform: Kort, kontant og MobilePay
Musik: De gode gamle
Spil: Billard, dart og bordfodbold
Fadøl: ??


Netop de to ølentusiaster kunne ikke komme hurtigt nok fra Svend Trøst. Det havde ikke så meget med Trøsten at gøre, men mere tørsten efter det næste stop – deres stamværtshus Storkereden.

På Storken, som det hedder i folkemunde, mødte vi flere af medlemmerne fra ølklubben. Blandt andet blev vi præsenteret for El Presidente, der så nøjagtigt ud, som du forestiller dig lige nu.
Navneskilt på brystet, sølvgråt hår a la George Clooney og et håndtryk, der ikke satte spørgsmålstegn ved, hvem der havde præsidentskiltet på brystet.

Storkereden var præget af stamkunder ligesom medlemmerne af ølklubben. Stemningen var hjemlig i den forstand, at folk virkelig følte sig hjemme. Der var ingen decibelgrænse for højlydte samtaler, og en ældre kvinde måtte sågar holde sig for ørerne. Musikken var erstattet af et aircondition-anlæg, der havde sin vante melodi hvert femte minut.

Alligevel var der fuld plade på godt humør. Storkereden er et pragtfuldt sted, hvor en ældre herre uden skam i livet kan sidde alene ved et bord til fire. Man kan også uden problemer tage sin hund med på bar. På alle borde var der engangstallerkner med chips – sågar fem forskellige slags: Baconchips, saltstænger, sour creme & onion, barbecue og saltskruer.

Toilettet lugtede så meget af urin, at det var decideret uudholdeligt. Afsides var der et lille festlokale, der kan bruges til mindre arrangementer. Storkereden var turens hidtil mest besøgte beværtning, og det endte da også med, at kun én af vores to guider tog med videre.


Storkereden
Èn Thor: 18 kroner
Betalingsform: Kort, kontant og MobilePay
Musik: Ingen
Spil: Tre enarmede tyveknægte
Fadøl: ???


Den Randrusianske Dødsrute fortsatte herfra rundt om kirken. Vi havde stadig en enkelt guide fra den lokale ølklub med, og han fortalte os på forhånd, at Svends Bar kunne blive et specielt besøg.

Lad og bare konstatere, at han fik ret. Svends Bar havde inden vores ankomst fire gæster. Den ene var ansat. To var et ægtepar, der ved deres bord delte en flaske slavevodka og en 1,5 liters Freeway Orange – den billigste orange sodavand, du næsten kan tjene hjem ved at pante.
Musikken kom fra en lille højtaler, der stod på en lille kommode. Bag kommoden hang et Randers FC-flag, der stolt vejede i vinden fra de utallige cigaretter, der dagligt bliver røget ved bordene.

Svend bag Svends Bar er ikke længere aktiv som sælger bag disken. Til gengæld var der god service, og en flaskeøl kostede 20 kroner. Vi haster os videre efter et middelmådigt besøg på Svends Bar.


Svends Bar
Èn Thor: 20 kroner
Betalingsform: Kontant eller MobilePay
Musik: Radio Alfa
Spil: Dart (hvis man misser skiven, koster det 2 kroner i baren)
Fadøl: ??


Udenfor var januar-vinden taget til. Tuborg-skiltet over Café Tuborg gyngede i et rasende tempo. Vi måtte søge ly, men blev i første omgang snydt af indgangen, der førte direkte ind i en lejlighedsopgang. Døren ind til Café Tuborg fandtes en meter længere mod venstre.


Det syntes i første omgang meget tomt hos Café Tuborg, men det var ganske naturligt, for alle gæster befandt sig i de høje stole ved baren. Op mod baren var der tre trin, og alt afhængig af promille kunne de synes mere eller mindre løse. I gulvplan var der 20 siddepladser ved borde til fire, hvor der var lækre hynder på to ud af tre stole. Vinduerne var næsten tilgroet af planter i alverdens størrelser og afskygninger.

Musikken spillede, og stemningen blev sat af alt fra CV Jørgensen til britiske Duffy. Tilbage i baren var det Gitte, der kyndigt serverede en kold fra kassen. Når Gitte åbner en flaskeøl, kaster hun kapslen i en sølv blikspand to meter væk. Hun rammer hver gang. Ifølge hende selv misser hun cirka aldrig. Gitte er et pragteksemplar på en kromutter, der ved, hvad kunden vil have. Hun tilbyder bordservering og smiler, når en fuld gæst spørger om det samme for sjette gang på en aften.

Herretoilettet var i stykker, men hvis tålmodigheden tillod det, var alle velkomne til at tage et smut på dametoilettet – også her var der planter på alle overflader. Hos Café Tuborg ønsker de, at du betaler kontant. Men hvis ud spørger pænt, kan MobilePay accepteres. På vej ud ad døren fik vores guide fra ølklubben et opkald. Det var det andet medlem, vi mistede på Storkereden, der gerne ville med videre. Men KUN hvis vi skulle på Barrys. Sådan måtte det være. Det var trods alt de to, der var eksperter.


Café Tuborg
Èn Thor: 20 kroner
Betalingsform: Kontant (måske MobilePay)
Musik: De gode gamle
Spil: To enarmede tyveknægte
Fadøl: ????


Da vi nåede Barrys, var selve omgivelserne pludselig lidt anderledes. Fra ruten rundt om Sankt Markus Kirke med snuskede beværtninger nærmer vi os nu Storegade. Her ligger barer side om side med natklubber, pizzeriaer og alt, du ellers ser på en våd nat i byen. Det kunne vi også mærke på antallet af gæster, og vores to nye venner fra den lokale ølklub var pludselig også i velkendte lag. De kendte gud og hver mand, selvom baren endda var tæt på fyldt. Barrys var et herligt bekendtskab, der mindede mere om en traditionel britisk pub end en beværtning i Danmark.

Barrys Pub

Fodboldtrøjer fra alverdens klubber hang i loftet, og i hjørnet var en mand ved at tænde en masse elektronik, der indikerede, at aftenen senere skulle byde på enten quiz eller live musik. Klientellet og udvalget af øl i baren var også både dansk og internationalt. Vi holdt os til planen og bestilte tre blå Thor. Hos Barrys skal man skynde sig forbi dartområdet, når man skal på toilet. Faktisk er det ikke nogen underdrivelse, at man skal time sit løb forbi.

De to entusiaster fra ølklubben sluttede sig igen til os – den ene kun for en kort bemærkning. Han var ramt af en lang dags udskejelser i form af generalforsamling og de første stop på vores tur. Vi var nu igen overladt til en enkelt guide, der ikke havde i sinde at stoppe.


Barrys Pub
Èn Thor: 30 kroner
Betalingsform: Kort, kontant og MobilePay
Musik: Klassik pub-musik
Spil: Dart, bordfodbold og billiard.
Fadøl: ???


Testpanelet ramte sulten efter mange stop igennem Randers’ beværtninger. Men et hurtigt stop på Kebab House blev fortrudt – deres slices var dyre, mens køen var uoverskuelig. Derfor besluttede vi os for at kigge mod flydende rugbrød – øl. Vi skulle på Café Smagløs, hvor vores guide på forhånd fortalte om billige fadøl.

Da vi trådte ind ad døren, blev vi næsten ramt i hovedet af en bold fra et beerpong-bord. To drenge spillede ved siden af baren, og faktisk var det de eneste gæster, da vi ankom. Vores guide forsøgte at overbevise os om at spille næste spil, men en kollektiv beslutning endte i en omgang tænkeboks. I baren fik vi bestilt, hvad vores guide havde forudsagt – en fadøl til en flad tyver.

Vi slog os ned i et sofasæt med lænestole så bløde, at vi næsten røg tilbage til Aarhus. Der var frit valg på alle hylder, da Smagløs er et stort sted med borde, barstole langs disken og sofasæt som det, vi valgte. Musikken var enormt alsidig og strakte sig fra tysk schlager til Vild Smith.

Hvis man synger med, skruer bartenderen op. Det koncept er i al sin enkelthed fedt. I baren blev der skiltet med en fed drink, der hed Kaptajnens Eventyr. På næste besøg skal den prøves, til 50 kroner. Der var lilla pornolys ud over det hele, men stedet og festen bar præg af, at Café Smagløs sandsynligvis er bedre besøgt ud på nattetimerne.


Café Smagløs
Èn Thor: 20 kroner (35,- efter midnat)
Betalingsform: Kort, kontakt og MobilePay
Musik: En blandet landhandel
Spil: Beerpong
Fadøl: ???


Efter en fadøl på Smagløs, der selvsagt var større end en flaskeøl fra Thor, pressede det sig på, da vi slog et smut over Storegade for at besøge Randers City Bar. Her var der nemlig kun et enkelt toilet, og det viste sig at sætte den hårdt kæmpende guide fra ølklubben på prøve i nogle minutter. Da han fik klaret, hvad der skulle klares, bestilte vi atter fadøl i baren, der kostede 25 kroner. Efter midnat steg denne pris til 35.

Randers City Bar var heller ikke fyldt til randen, og igen kan man kun spå om, hvorvidt det hænger sammen med et forholdsvis tidligt klokkeslæt. De gæster, der alligevel var at finde i de store lokaler, flokkedes om rygekabinen. Den stod i hjørnet med udsugning i et rasende tempo, der mest af alt mindede om en rygekabine i lufthavnen.

Stemningen var generelt god, musikken var høj og skabte godt humør. Baren var rund og befandt sig som en ø midt i lokalet. Der skulle altså gerne være mulighed for at kunne blive betjent – selv hvis flere gæster fandt vej til Randers City Bar. Man kunne godt mærke, at vi efterhånden havde ramt centrum og beværtninger, der i højere grad er klubber end reelle værtshuse.


Randers City Bar
Èn Thor: 25 kroner (35,- efter midnat)
Betalingsform: Kort, kontant og MobilePay
Musik: Som på en natklub
Spil: Ingen
Fadøl: ??


Selvom den korte viser endnu ikke havde ramt midnat, blev det en kollektiv beslutning, at vores rundtur skulle nå en ende. Vores guide fortalte, at en sådan beslutning oftest fører til at gå på Café 38.

Café 38

Han kaldte det ”sidste chance i Randers”. Her var klientellet en del ældre end det gængse i Storegade. Men der var lagt i ovnen til én på opleveren, da vi efter at have bestilt tre flaskeøl fik øje på karaoke-skærmen. Alle de små borde var halvt fyldte, sådan at ingen havde ryggen til scenen. For her blev der krævet fuld fokus.

Gode gamle klassikere blev sunget af både gymnasieelever og nogen, der kunne være deres bedsteforældre. Her må man gerne synge to sange i træk, men det bliver sjældent aktuelt, når folk er så ivrige, som det var tilfældet denne lørdag aften inden midnat. Bartenderen formåede at synge en duet, imens han skænkede øl og sjusser, men showet blev stjålet af Hans.

Hans minder meget om typen, der ofte kommer og synger i Café 38’s hyggelige lokaler. Hans blomstrede skjorte og smukke stemme fik damerne på dansegulvet, og især klassikeren ”Åh Maria, jeg vil hjem til dig” skabte eufori. Café 38s motto er ”Hvorfor forelske sig i én, når man kan forelske sig i 38?”. Vi forelskede os ikke alene i 38, men især Hans stjal vores hjerter.


Café 38
Èn Thor: 35 kroner
Betalingsform: Kort, kontant og MobilePay
Musik: Karaoke på godt og ondt
Spil: Karaoke
Fadøl: ??????

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.