Perfekthedskultur skyld i stigende stress blandt studerende

Perfekthedskultur skyld i stigende stress blandt studerende

Perfekthedskultur skyld i stigende stress blandt studerende

Anes Zizak

Kulturen på videregående uddannelser har medført en stigning af stress blandt studerende. Fremdriftsreformen og uddannelsesloftet nævnes som mulige faktorer.

På femte semester på Samfundsfag på Aarhus Universitet i efteråret 2017 gik det op for Laura Josefine Sodborg, at der var noget galt. Arbejdsbyrden, pres fra studiet og omgivelserne gjorde, at det pludselig blev for meget for hendes krop.

“Jeg fik trykken for brystet, enormt mange spændinger, ondt i maven og sådan nogle ting, hvor jeg tænkte, at der er noget fysisk i vejen med min krop”, fortæller Laura.

Det var der ikke. Laura havde fået stress – eller som diagnosen sagde ‘belastningsrelaterede symptomer’, hvilket ifølge Laura selv bare var en pæn måde at sige stress på.

Laura er blot en ud af mange studerende, der bliver ramt af stress på videregående uddannelser.

Et stigende problem
Stressede studerende er intet nyt. Uddannelses- og forskningsministeriet har i marts 2019 lavet en undersøgelse, der viser, at hver femte studerende føler sig stresset. Den udvikling bakker Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil op om.

En ting, der nævnes, når der snakkes om stress på videregående uddannelser, er kulturen, hvor alting skal være perfekt, og hvor der ikke er plads til at begå fejl.
Det bekræfter professor i folkesundhed på Aarhus Universitet Carsten Obel.

“Forventningen til livet er øget hos studerende i dag. Der er sket et ryk i niveauet for, hvad man regner for det gode liv. De skal bo i store lejligheder, og forventer, at alt er der fra starten”, siger han om den kultur, der er blandt studerende i dag. 
Freja Filine Petersen, PhD stipendiat i pædagogisk psykologi ved DPU, mener også, at det kan være svært for studerende, når alting ikke er perfekt. 

“Det er noget, som stadig kan være tabuiseret. Det er ikke noget, man flasher eller fortæller, da der kan være en risiko for, at man fremstår svag, og folk ikke gider at arbejde sammen med en,” siger hun.

Netop usikkerhed er noget, som de studerende på videregående uddannelser har problemer med ifølge Carsten Obel.

“De basale evner til at håndtere det ukendte og accepten af, at ikke alting har et fuldstændigt slutfacit er ikke noget, man bliver øvet i”, siger han.

danmarks bedste studiebyer

Perfekthedskultur som katalysator
I 2014 trådte fremdriftsreformen i kraft. I 2017 blev uddannelsesloftet indført. To politiske udspil, der har til formål at få studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Socialdemokratiets tidligere Uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, mener ikke, at fremdriftsreformen er hovedårsagen til stigningen. Hun er bekymret over perfekthedskulturen blandt studerende.

“Det er dybt bekymrende, at så mange studerende føler, de ikke er gode nok. Det, at skulle have perfekte venner, perfekt kæreste, det rigtige studiejob, hvor man er eksponeret hele tiden, må være sygt hårdt”, siger Mette Reissmann.

Uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti, Jens Henrik Thulesen Dahl, er enig i, at perfekthedskulturen har en betydning for, at de studerende bliver stressede, men siger samtidig, at fremdriftsreformen også kan spille en rolle.

“Hvis man kun arbejder efter at være fejlfri, lærer man ikke noget nyt. Så lærer man ikke noget ekstraordinært. Der tror jeg, at den oplevelse af, at man ikke må begå fejl, stresser folk”, siger han og tilføjer:

“Jeg er dog også med på, at fremdriftsreformen og uddannelsesloftet er med til at skabe et pres, og måske en følelse af, at man gør ting for systemets skyld i stedet for sin egen”.

Politiske tiltag har medført øget pres
Andre mener, at fremdriftsreformen har stor andel i udviklingen. Uddannelses- og forskningsordfører for SF, Jacob Mark, er stor kritiker af reformen. Uddannelses- og forskningsordfører fra Venstre, Marcus Knuth, er delvist enig.

“Noget kan tyde på, at fremdriftsreformen har haft en negativ effekt på de studerende, siden stigningen af stress har været så markant. Dog mener jeg ikke, at vi skal tillægge reformen al skylden, da der også er andre faktorer,” mener han.

I Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er man ikke i tvivl om, at fremdriftsreformen er største grund til udviklingen.

“Det er et strukturelt mistrivselsproblem. De studerende får hele tiden at vide, at de skal skynde sig igennem uddannelsen, siger Johan Hedegaard Jørgensen, som er formand i DSF.
Hos Dansk Magisterforening Studerende er man enige.

“Man er nødt til at kigge på tallene og erkende, at det er et strukturelt problem og ikke den enkelte studerendes. Man skal gøre op med, om man vil have fremdrift eller kvalitet”, siger Ronja Rose Ravnskov, som er forkvinde for de studerende i Dansk Magisterforening.

Italesættelse og tidlige indgreb
Når de studerende starter på en videregående uddannelse, er de ikke klædt nok på til, hvad der venter. Ifølge Carsten Obel, skal der gøres noget tidligere i uddannelsesforløbet.

“Ideelt set skal man i indskolingen modarbejde perfekthedskulturen ved at lære børnene at være vedholdende, arbejde i grupper og andre fundamentale ting for en videregående uddannelse. 

“Hvis stress blandt studerende skal nedbringes, skal man bryde med kulturen tidligt”, siger han.

Freja Filine Petersen mener, at lokale uddannelsesinstitutioner kan gøre noget for at afhjælpe problemet.

“Man må tage en dialog med de studerende og kigge på dynamikker omkring konkurrence, perfektionisme og mindreværd. Der skal skabes rum, hvor det er okay at snakke om”, siger hun.
Laura Josefine Sodborg er enig i, at det er vigtigt, at problemet bliver italesat.

“En stor del af det handler om, hvordan vi italesætter ting og italesætter det at være studerende”, siger hun.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.