Testpanelet

TESTPANELET TESTER: SUSHISTEDER I AARHUS

Med jakken lynet og mundbindet på er Joakim, Adam og jeg taget ud for at bedømme sushisteder i Aarhus en onsdag aften i november. Vi sætter fokus på en bedømmelse i øjenhøjde, da vi på ingen måde er madanmeldere, men blot alle tre sætter pris på god sushi. For at give alle seks sushisteder samme vilkår har vi bedt dem om at servere deres eget bud på ’husets bedste sushirulle’.

Testpanelet tester: Instant kaffe

Mokka, det sorte guld og borgerspeed. Kært barn har mange navne, og kaffe er ingen undtagelse. I Danmark drikker vi meget kaffe, faktisk 20 millioner kopper om dagen. En stor del af de 20 millioner kopper er pulverkaffe. Pulverkaffe er en nem og hurtig måde at få stillet kaffetørsten på, men hvilken kaffe skal man vælge, når man er ved at falde i søvn over lektierne? Vi har prøvet otte forskellige pulverkaffer, og dem har vi vurderet på tværs af smag og pris for at finde vores favorit pulverkaffe.

Testpanelet anbefaler: Vinterbadning

Vinterbadning bliver mere og mere populært. Badeklubberne bugner med medlemmer, og det kan tage flere år på ventelister, før du får en af de eftertragtede pladser. Men derfor kan du sagtens vinterbade alligevel. Her giver vi dig fire steder i København, hvor du kvit og frit kan hoppe i bølgen blå. Samtidig fortæller ekspert på området, Susanna Søberg, om kroppens reaktion på vinterbadning, og så får du gode tips til din første vinterbadetur.

Testpanelet tester: Randers Streetfood

Saftige burgere, asiatiske specialiteter, krydrede pitabrød og lækre desserter. Det hele kan findes på havnekajen i Randers, hvor madmekkaet med det kække tilnavn ”Mokajen” befinder sig. Streetfood-markedet har været længe undervejs, og derfor var det også en festlig dag, da dørene på Kulholmsvej 2 kunne åbnes, og randrusianerne kunne bydes velkomne. Lokalerne, et gammelt sukkerlager, er omdannet til en kulinarisk udstillingsplads med 7 forskellige madboder, en kæmpe bar og hyggelige siddepladser – både ude og inde.

Testpanelet tester: Hvor finder du Aarhus bedste kebab?

Den bedste importvare fra Tyrkiet, sølvkikkerten, er en sand gave til mennesket og vores smagsløg. I smilets by er der en bred pallette af forskellige steder, hvor shawarma pryder menuen. Der er mange forskellige fortolkninger af, hvad en shawarmarulle skal indeholde, smage og lugte af. Testpanelet har derfor i denne omgang med en videnskabelig tilgang kun matchet af astrofysikere, der kigger efter nye stjerner, planeter, og hvad de ellers kigger efter, haft syv forskellige sølvkikkerter under luppen og i munden for at finde den bedste kebab i Aarhus. Reglerne var simple. Kødet skulle være kebab, og vi takkede selvfølgelig ja til chili og hvidløg.