Nikolaj Stokholm: “Lige om lidt finder I ud af, at jeg ikke kan en skid.”

Nikolaj Stokholm er i dag en af landets mest eftertragtede komikere, men som barn vil han allerhelst være lastbilchauffør.

”Bare køre ned gennem Europa og spise hotdogs”, som han selv formulerer det.

Flere i familien arbejder i samme branche, så det er ikke fordi forældrene skammer sig over deres yngste søns karriereønske. De mener nok bare ikke, at han passer ind på den hylde. Og måske er der noget om snakken, for selv som helt lille har Nikolaj Stokholm fundet ud af, at han er god til at få andre mennesker til at grine.

”Når jeg skulle fremlægge foran forældrene på skolen, kunne de jo godt se, at jeg var sproglig overlegen og glad for at underholde”.

I folkeskolen sidder Nikolaj Stokholm altid på første række i klasselokalet. Ikke af frygt for at misse noget af lærerens undervisning, men fordi hans syn er så dårligt, at han ikke kan se, hvad der står på tavlen, medmindre han sidder meget tæt på den. Faktisk er hans syn så dårligt, at han de første år af hans liv er mere eller mindre blind. Men de andre børn i klassen gider ikke at sidde på første række, så Nikolaj har ikke nogen sidemakker, som han kan hviske-tiske med.

”Når jeg gerne ville tale med de andre, var det på baggrund af noget, læreren havde sagt. Så kommenterede jeg ofte lærerens undervisning med en joke”.

Børnene på de bagerste rækker bliver Nikolaj Stokholms første publikum.

Optrådte til familiemiddage

Også bag hjemmets fire vægge får Nikolaj Stokholm lov til at dyrke sit underholdningsgen. Når forældrene holder større middagsselskaber, har han ofte forberedt et lille show, som skal fremføres under middagen.

”Mine forældre var ret cool. De fortalte gæsterne, at jeg nu ville komme ind i stuen med mit lille show, og at alles øjne de næste fem minutter skulle rettes mod mig”.

Nikolaj har klædt sig ud og fremfører sit show.

”Det kunne være en Dirch Passer-monolog, som jeg havde lært udenad. Eller jeg kunne finde på at spille mundharpe med næsen”.

”Det er ikke en rolle. Det er min identitet”

Som barn bliver han kaldt til samtaler på lærerens kontor. De er trætte af hans evige forsøg på at være sjov og mener, at det er en skam, at han hele tiden påtager sig rollen som klassens klovn. Men for Nikolaj Stokholm er det ikke en rolle, han påtager sig. Det er hans identitet. Det er sådan, han er skabt, det ligger bare i ham- han kan ikke lade være.

”Jeg fik hele tiden at vide, at jeg skulle prøve at finde den rigtige Nikolaj frem, men det var jo netop det, jeg gjorde ved at være sjov og få de andre til at grine”.

Han husker også, at nogle piger i klassen får at vide, at de ikke skal være så stille. Han synes, at det er tarveligt, når voksne taler sådan til børn, og ifølge Nikolaj Stokholm fortæller det også noget om det samfund, vi lever i.

”Det hele skal være så poleret. Man må ikke være for vild, man må heller ikke være for stille. Man må ikke være for meget af noget. I stedet for at prøve at tæmme det og slå ned på det, burde vi i stedet omfavne det”.

Udover det ringe syn er Nikolaj Stokholm også albino, og det kan som barn give rig mulighed for kærlige drillerier i familien, hvilket han også laver sjov med i sit første onemanshow. For år tilbage kører DR Ultra nogle anti-mobbe-kampagner, hvor de uden tilladelse bruger Nikolaj Stokholm som ansigtet ud ad til.

”De må have set på mig og tænkt; han må være blevet mobbet som barn. Han er både bleg og blind. Min kone sagde til mig, at jeg altså blev nødt til at fortælle dem, at jeg aldrig var blevet rigtig mobbet”.

”Om lidt finder I ud af, at jeg ikke er sjov”

Livet som komiker trækker dog også en række uforudsigeligheder med sig for Nikolaj Stokholm, og for ham har særligt én tanke hjemsøgt ham, siden han som 17-årig startede med at optræde; hvor længe kan det her blive ved? Hvornår finder I ud af, at jeg ikke er sjov?

”Det er et syndrom, som jeg ikke kan huske, hvad hedder. Alle i underholdningsbranchen lider af det, tror jeg”.

Det hedder impostor-syndromet, og rammer ifølge flere eksperter især kvinder over 30, men altså åbenbart også komikere. Syndromet betegner bedst følelsen af, at man lige om lidt bliver afsløret, og at det pludseligt går op for folk, at man ikke dur til noget.

”Det er jo totalt irrationelt. Jeg fortæller også mig selv, at det er vanvid”.

Men bekræftelsen af talentet kommer også tit fra hans komiker-kollegaer.

”Hvis jeg for eksempel er med i et tv-program, har andre medvirkende efter optagelserne før nævnt, at jeg var hurtig til at komme op med en joke i en specifik situation. Så tænker jeg, at jeg må kunne et eller andet”.

Nikolaj Stokholm mener også, at der generelt er en tendens i samfundet til, at folk ikke tror, at succesen kan blive ved. I de første år som komiker ville folk ofte spørge, om han nu havde noget at falde tilbage på. Men tvivlen kom ikke fra hans forældre.

”Folk i min omgangskreds tvivlede på, at livet som komiker ville blive en succes”.

Men for Stokholm var det vigtigt, at han ikke satsede på to heste, for ellers ville han ikke kunne dedikere sig 100 procent til én.

”De synes, det var usikkert. Men det er al selvstændighed. Det er også usikkert at iværksætte sit eget malerfirma”.

For Nikolaj Stokholm er det også vigtigt, at han kun siger ja til tv-programmer, hvor han kan få lov til at være sig selv og være sjov. På den måde forsøger han hele tiden at holde sig selv aktuel.

”Der findes mange gode underholdningsprogrammer, som jeg bliver spurgt om, jeg vil være med i, men som jeg siger nej til. Fordi jeg ved, at jeg ikke kan være Nikolaj Stokholm i det”.

Hårdt arbejde betaler sig

Men selvom den irrationelle frygt for at blive ”opdaget” ligger dybt i Stokholm, ved han også, at det hårde arbejde kan betale sig. Komikeren har sammen med hans hustru, Isabella, netop købt nyt hus i Rungsted og flytter dermed fra de brostensbelagte gader på Østerbro i København.

”Med alt respekt er det jo ikke min hustrus SU, der finansierer det. Det er fordi, jeg har knoklet, siden jeg var 17 år gammel og arbejdet mig til en vis position”.

Men det har ikke været uden konsekvenser, at Nikolaj Stokholm valgte at satse alt på en karriere som komiker.

”Lige nu kører der glade studenter rundt i byen, og det er dejligt, men alt det er jeg jo gået glip af”.

Og de somre, man som ung føler, varer for evigt, er Stokholm også gået glip af.

 ”Der har jeg haft travlt med at optræde eller stå på en eller anden åndssvag festival og været konferencier for ingen penge”.

Læs også: Micki Cheng – hvem fanden gider kigge på en tyk kineser

Barn og bog

Nikolaj Stokholm er netop blevet far. På grund af corona-virussens indtog i Danmark, har han været nødsaget til at rykke forestillingerne til hans nye onemanshow. Det har til gengæld betydet, at han mod alt forventning har fået meget mere tid med hans barn, Osvald.

”Det har været en kæmpestor oplevelse. Jeg har lige pludseligt fået barsel og lært ham at kende på en helt sindssyg måde. Det er en kæmpe gave”.

Men selvom Stokholm nyder fridagene med Osvald, kan han dog stadig mærke, at noget trækker i ham.

”Det er begyndt at påvirke mit humør lidt, at jeg ikke kan stå på en scene og underholde. Det er som narko for mig. Det er den vildeste følelse”.

Han har dog også fået den mere eller mindre ufrivillige barsel til at gå med andre ting end at vænne sig til det nye liv som far. Stokholm deltog før corona-nedlukningen i tv-programmet Verdensmænd, hvor han sammen med Tobias Dybvad og Bo Lydmand rejste rundt i verden. I programmet kan man som seer tydeligt fornemme, at Nikolaj Stokholm ikke bryder sig om at rejse. I den forbindelse har han netop lagt sidste hånd på hans bog ”Ude skidt, hjemme bedst”, som er en lille bog for hele familien, hvor han resonerer over, hvor skrækkeligt det er at rejse, og hvor dejligt det er hjemme i Danmark.

Selvom Nikolaj Stokholm hele tiden frygter, at vi alle sammen snart opdager, at han ikke dur til noget, skal man vist tro ham, når han siger, at det er vanvittigt irrationelt. Han har rykket sine shows, og langt de fleste fra publikum har da også valgt at lade pengene stå og få billetter til den nye dato.

---

Om Nikolaj Stockholm:

Født: Randers 1990 – opvokset i Greve

Yndlingsret: Smørrebrød

Yndlings Tv-serie: Matador

Hvornår slapper du mest af?: Når jeg ser Matador